Silkekrogen® vs. almindelig flue

         Udarbejdet af Mads Krølund & Mads K. Petersen

 

Sammenfatning:

Vi undersøgte forskellen på fangsteffektiviteten på hornfisk fanget på henholdsvis almindelig flue og en krogløs agn (Silkekrogen®). 

Det tog os omkring 14 timers effektivt fiskeri at indsamle tilstrækkelig data til denne rapport. Disse 14 timer blev fordelt på 4 dage og det gav os i alt 110 hornfisk og 477 kontakter/hug. Dette følte vi gav os et tilstrækkeligt billede af tendensen til hug på henholdsvis flue (juletræet) og ”Silkekrogen”. Alt fiskeriet blev foretaget i Roskilde fjord på 2 forskellige lokaliteter. Disse steder har en høj koncentration af hornfisk i maj måned hvor vi foretog vores prøvefiskeri. Vi føler at antallet af fisk er med til at give et mere nøjagtigt resultat på hvad som er mest effektivt, desuden er hornfisk meget aktiv og villig til at hugge når man først finder den.

Hypotese:

Vi formulerade hypoteserne sådanne:

Nulhypotese (H0) = det er ingen forskel i fangsteffektiviten mellem silkekrogen og juletræet.

Alternativ hypotese (H1) = der er forskel i fangsteffektiviten mellem silkekrogen og juletræet.

Indledning:

”Silkekrogen” er et relativt nyt fænomen, de første varianter kom på det danske marked d.1. april 2004. Siden den gang er det blevet utroligt populært at fiske med, og fås i dag i mange forskellige farvevarianter. Det som gør det populært og effektivt, er at det henvender sig til stort set hele markedet som gerne vil fiske efter hornfisk. Hvis man fisker med flue knytter man den direkte på forfanget som var det en anden flue. Hvis man fisker med alm. hornfiskeblink skifter man krogen ud med dette stykke silke og dermed effektivere man sin fangststatistik.

Det vi ville opnå med dette projekt er at undersøge hvor stor forskel der er på fangststatistikken mellem en almindelig flue (enkelt krog str. 10) og på Silkekrogen. Hornfisk kan være svær at få fat på, pga. at deres lange tynde næb. Kontakter kan der være rigeligt af, men selve det at få dem til at sidde fast, kan vise sig sværere end man tror. ”Silkekrogen” har den fordel at den vikler sig fast i stedet for at skulle kroge sig fast. Dermed bliver det pludselig vendt til en fordel at fisken har et lang tyndt næb med masser af små tænder, her kan silken nemlig let vikle sig ind og fisken er til at hive ind. Nylige studier har desuden fastslået at ”Silkekrogen” er fremstillet af 100 % ægte silke, hvilket gør det til et utrolig stærkt materiale på trods af dets lette og tynde fibre.

Figur 1. Hornfisk 

Hornfisk:

Fakta om Hornfisk (Belone belone):

Hornfisk er en såkaldt sæsonfisk, der har sit sommerkvarter i danske farvande, om vinteren opholder den sig i Atlanterhavet sydvest for de britiske øer. (se figur 2.) Hornfisk trækker ind i vore
farvande i marts - april måned, og den trækker ud igen i slutningen af august og begyndelsen af september måned.

Hornfisk er let genkendelig på den tynde langstrakte krop og den lange næblignende snude med de mange nåleformede tænder. Skællene er meget små. Ryggen er mørkeblå, siderne sartgrønne og bugen er skinnende hvid.

Når Hornfisk ankommer til de indre danske farvande, så starter den med at gyde, dette sker på lavt vand, og helst i ålegræs, den lægger fra 1000 – 45.000 (afhængig af fiskens størrelse) relativt store æg med klæbetråde, som hæfter æggene til ålegræsset. Ynglen klækkes efter ca. 10 – 14 dage, de har ikke et larvestadium og de har heller ikke en blommesæk, ynglen lever på lavt vand, og vokser i løbet af sommeren til en længde af ca. 20 cm. inden de i sensommeren trækker ud af de danske farvande, sammen med de voksne Hornfisk. Hornfisk er ikke kønsmoden før den er 2 år gammel.
Hornfisk er en pelagisk stimefisk, der i dagtimerne opholder sig på dybere vand. Når det begynder at skumre, så trækker stimerne ind på lavere vand, for at fouragere, her spredes stimen ud over et større område, men den holder stadig sammen i en stime. Kommer man til at skræmme én Hornfisk, så reagerer hele stimen, de kan træffes på vanddybder helt ned til 20 cm. Dens normale maksimale størrelse ligger på rundt 100 cm og 1,5kg. 

                                                Figur 2.  Hornfisks udbredelse           
Områdebeskrivelse:

Alt fiskeriet foregik i Roskilde fjord på 2 forskellige lokaliteter, Salvad parken (N 55º43´14.50”, E 12º06´16.42”) og Ko-øen (Bolund) (N 55º42´10.87”, E 12º05´55.66”).

Dette ligger ca. 10 min. Kørsel fra Roskilde by og ca. 30 min fra København.

Det er en typisk dansk fjord med flere lavvandede partier, hvor hornfisken foretrækker at yngle i sommermånederne. Bunden i Roskilde fjord er utrolig varieret og spændende med flere muslingebanker. Derudover er det sand/sten bund med forskellige typer af vegetation. Det er derfor også et populært sted at fiske havørred. Mange af de bedste fiskepladser i fjorden ligger grænset op til skov eller marker og kræver derfor tit en mindre gåtur. hornfisk gør sin entre i fjordsystemet omkring april/maj måned og forlader det igen august/september. De første hornfisk er de største.

      Figur 3. Oversigtskort over Nordsjælland (se koordinater ovenfor)
Salvad parken er et af de mere populære steder at fiske i fjorden, det er let tilgængeligt og nemt sted at fiske med masser af fisk. Det er præcis ved udløbet af Hove å, så det lokker som regel også havørred til. Bunden er godt varieret, nem at vade og man behøver ikke at vade langt ud før man træffer de først stimer af hornfisk som cirkler rundt.

Ko-øen (Bolund) ligger en smule syd for Salvad parken og er endnu et fantastisk sted. Ikke så hårdt fisket som Salvad parken da der er en betydelig længere gå tur for at komme ud til øen. Passagen til øen er styret af tidevandet, men det er som regel aldrig et problem at komme derud. Bunden er igen let at vade og her kommer hornfisk også helt ind på lavt vand og nogle gange kan man faktisk fiske dem tørskoet.

                                                            Figur 4. Specialkort

Materiale og metode:

Til vores projekt benyttede vi os af ens udrustning for at minimere fejlkilder.

Vi brugte fluestænger i 9` 6# med flydende liner. Ydermere afmærkede vi 20 m af på vores flueliner så vi kastede samme distance og dermed fiskede efter de samme fisk. For at gøre det endnu mere pålideligt holdt vi os i en afstand af omkring 10 m til hinanden og vi er dermed sikre på at fiske på den samme stime af fisk. Alt fiskeri foregik relativt tæt på land, vadning omkring 10-20 m. fra kysten.

Den ene rigger op med flue ”Juletræet” og den anden rigger til med ”Silkekrogen”, som knyttes direkte på forfanget som var det en flue. Vi holdt os til at bruge ”Silkekrogen” i orange farve for at minimere yderligere fejlkilder.

Vi fiskede i perioder af 1 time af gangen hvor vi byttede metode for hver gang, på denne måde fjerner vi yderligere en fejlkilde som kan være forskellig fiskestil, f.eks. hastighed på indtagning af flue. Vi registrerede alle hug/kontakter som vi hver især havde og alle fisk som vi fangede blev nænsomt genudsat. Dette blev skrevet ned i et skema for hver time som gik.

Vores feltstudie varede i alt 4 dage. (20-23. maj) På de 4 dage fiskede vi samlet i 14 timer.

Figur 5. Juletræet

                                       Figur 6. Silkekrogen

Resultat:

Vores fangster og kontakter blev efter hver times fiskeri noteret i de tabeller som ses herunder.     (se tabel 1-4).

Der er en statistisk signifikant forskel på fangsteffektiviteten mellem Silkekrogen og Juletræet:

X² (yates corrected) = 5,27; P<0,05. Dette betyder at hvis der ikke var nogen forskel mellem Silkekrogen og Juletræet ville vores resultat være tilfældigt og indtræffe 1 gang ud af 20. Vi kan således forkaste vores nul hypotese (H0) og antage at vores alternative hypotese (H1) er korrekt.

Tabel 1.

Dato:__20/5-2007___                               Sted: __Salvadparken__

Tabel 2.

Dato:___21/5-2007___                             Sted:___Sydsiden af Koøen

Tabel 3.

Dato:___22/5-2007___                             Sted:___Nordsiden af Koøen

Tabel 4.

Dato:___23/5-2007___                             Sted:___Nordsiden af Koøen 

Ved fiskeriets afslutning viste sammentællingen at vi havde haft 477 kontakter, heraf fik vi 110 fisk på land. Kontakterne fordelte sig således, at vi fik 226 kontakter på ’’juletræet’’ , og 251 kontakter på silkekrogen. Det lykkedes os at få 39 fisk på land med ’’juletræet’’, og 71 fisk på silkekrogen.

(se figur 7.)

Figur 7. Total antal kontakter og fisk
Antal fisk blev fordelt således, at der var en klar overvægt i fisk fanget på silkekrogen. Vi fik 71 % af alle fiskene på silkekrogen, og 39 % på flue. (se figur 8)

Figur 8. Total fangster opgivet i procent 

Resultatet kan også afspejles i krognings procenter. 100 % af figuren er det samme som antal kontakter. Forskellen ses tydeligt på figur 9 og 10.

                        Figur 9. Flue                                             Figur 10. Silkekrogen

På nedenstående figur ses det tydeligt at silkekrogen har været den mest effektive agn. Ser man på fejlmargen, ser man klart at vores resultat holder.(se figur 11.)

 Figur 11. ”Der er en statistisk signifikant forskel i fangsteffektiviten mellem silkekrogen og juletræet.

Diskussion:

Når vi kigger på vores resultat fra projektet, kan vi sikkerhed konstatere at vi havde ret i vores hypotese. Statistikken over fangsteffektiviteten viser tydeligt at Silkekrogen er mere effektiv end Juletræet når det gælder antal fisk på land/kroget i forhold til antal hug.

Vi føler at vi fik elimineret så mange mulige fejlkilder igennem projektets forløb som muligt og vi syntes derfor at vores resultat er meget realistisk og brugbart. Resultatet er påvirket positivt af vores antal fisk fangede, som forstærker realiteten i slutresultatet som viser en tydelig forskel på Silkekrogen og Juletræet. Sigter man på catch and release fiskeri efter Hornfisk er det nok bedst at fiske med fluen, da den er mere venlig imod fisken kontra Silkekrogen, som til tider kan være vanskelig at få fri fra de mange små tænder. Det som kan ske når man forsøger at løsne Silkekrogen, er at man kan kommer til at knække næbet og derudover trækker man en del skæl af fisken, da afkrognings tiden de fleste gange er længere end med almindelig flue. En anden fordel med flue fiskeri er at du også har en chance for en forbipasserende havørred, det er umuligt at fange havørred på Silkekrogen.

Princippet med krogløse fluer er blevet testet og prøvet på flere forskellige fisk, bl.a. Gedde. Der hvor vi ser forskellen er selve fiskens anatomi. Hvor Hornfisk har et langt og tyndt næb med mange små fine tænder, er denne fisk optimal til fiske med krogløse agn. Alt fint garn vil vikle sig rundt om næbbet og ikke bare sidde i tænderne. Derimod vil en Gedde primært have garnet siddende i tænderne, men ikke rundt om kæberne. Gedden er en voldsom fighter som under fighten åbner munden og rusker hårdt med hovedet. Dette vil resultere i at garnet i løbet af kort tid ville løsne sig og du mister fisken. Dette se også ud fra de tal som fremstår i artiklen fra Fiskejournalen 3/2000 ”Den galne Pitebon”. Her beskriver forfatteren at man lander en gedde for hver 10-15 hug. Dette betyder en fangsteffektivitet på imellem 6,6 og 10 %, i modsætning til Silkekrogens fangsteffektivitet på hele 22 %.  

Referensliste:

·        ”A review of Catch-and-Release angling mortality with implications for no-take reserves”

Aaron Bartholomew & James A. Bohnsack, 2005.  

·        Artikel fra Fiskejournalen 3/2000 ”Den galne Pitebon”.

(Eftersom det er et rimelig nyt og ikke så kendt, var det svært at finde referencer, vi har hovedsageligt gået ud fra egne oplevelser og teorier).

Speciel tak til

Sonja Larsen fra Silkekrogen.dk som har sponsoreret projektet.

Gustav Hellström, Vejleder fra SLU, Umeå.

Peter Rivinoja, Vejleder fra SLU, Umeå.

(SLU= Svensk Landbrugs Universitet)